Skip to main content

FORÆLDRE

Forældrene, er de vigtigste personer for børnene og de unge der bor på Kåberbøllegården.

Forældrene er de vigtigste samarbejdspartnere for Kåberbøllegården.

Børnene er først og fremmest forældrenes. Vi er ikke konkurrenter til forældrene. Vi er en erstatning for forældrene i hverdagen, som børnene har brug for, da de af den ene eller anden årsag ikke har mulighed for at bo sammen med far og mor.

Det er vigtigt at børnene har tæt kontakt til deres forældre og øvrige familie. Denne kontakt sættes i system, i samarbejde med forældrene og sagsbehandlerne.

Man er altid velkommen til at ringe til Kåberbøllegården.

Man er velkommen på besøg, efter forudgående aftale.

Forældrene bliver inviteret til at deltage i arrangementer på skolen, i fritidslivet, og hvor det ellers kan være relevant.

Til fødselsdage, konfirmationer og andre særlige begivenheder, bliver forældrene ligeledes inviteret med.