Det socialpædagogiske opholdssted Kåberbøllegården – Fond, blev oprettet i 2001, af Anne Gitz og Torben Rasmussen. Forinden havde parret drevet familiepleje i ca 12 år.
På Kåberbøllegården har man således et langt og grundigt kendskab til anbragte børn og deres familier.
Kåberbøllegården er en gammel firlænget gård, der ligger på landet, midt imellem Odense og Middelfart. Den er beliggende i Middelfart kommune.
Kåberbøllegården er først og fremmest børnenes hjem. Der er forudsigelighed, Der er ro. Der er struktur.
Barnet skal opleve at bo under familielignende forhold. Derved opnår de kendskab til de redskaber der skal danne rammen om et positivt voksenliv.
Hverdagen er præget af tryghed, kontinuitet og et positivt livssyn.